Download og streaming af film

Markedet for Download og streaming af film er i opbrud. Ulovlige tjenester dominerede tidligere markedet, men i dag findes der mange lovlige muligheder for at downloade og streame, selv nyere, film og tv-serier. Her er et overblik:

Netflix: Ved betaling af et fast månedligt beløb, kan man se alle de film og serier man har lyst til. Kataloget er stort, men det indeholder dog ikke alle nyere serier og film.

HBO Nordic: En amerikansk kabelkanal der er kendt for serier af høj kvalitet. På tjenesten kan man, ud over film, se HBO-serier et døgn efter de er sendt i USA – med danske undertekster.

Filmstriben: Bibliotekernes streamingtjeneste for online udlån af film. Her findes en række filmperler, der ikke finder vej til de andre streamingstjenester.

Viaplay: En onlinetjeneste for TV, film og sport, der også har åbnet op for streaming af film.

iTunes: Download foregår til iTunes som skal installeres på  en computer, hvorefter man kan se dem. Der er ikke tale om streamede film.

Headweb: Udbuddet består af blockbusters, klassiske titler, independent film og kortfilm.

CDON: En tjeneste der primært sælger film på fysiske medier som dvd og blueray, men også har åbnet op for download af film.

Film2home: Et relativt stort udvalg af film i HD kvalitet, og et begrænset antal serier.

Voddler: Tjenesten kører med et klippekort der giver rabat ved leje af flere film. Desuden findes der et udvalg af gratis film.

Mubi: En video-on-demand tjeneste for dem der går mere op i film end gennemsnittet. Sitet fungerer som en slags socialt netværk, hvor man kan udveksle viden om film.

Blockbuster: Udlejer og sælger først og fremmest film på fysiske medier som dvd og blueray. Blockbuster skifter 1. april 2014 navn til Recycleit.